| Slettemosegård | Nakke Skov | Rørvig by | Danmarks Midtpunkt | Dybesø | Fjordstien | Flyndersø | Hov Vig |
| Højsandet | Isøre | Kabelstranden | Rørvig Kirke | Korshage | Langesø Mose | Nakkehage | Nørrevang | Lokkemose | Nakke By | Nakke Land |
| Rørvig Mølle | Sandflugtsplantagen | Skansehage | Skredbjerg | Søndervang | Rørvig Havn |

| Nyheder | Rørvigvalsen | Vejr | Litteratur | Facebook | Erhverv & handel | Hjemmesider | Foreninger | Overnatning | Spisesteder |
| Poesi | Street View | Sommerhusudlejning | Video | Kalender | Quiz | Afstemning | Kryds og tværs | Puslespil |

| Torvedag | Marked | Sankt Hans | Cirkus | Landliggerkamp | Morgen | Aften | Efterår | Jul | Vinter |

Nakke Land v/ Rørvig | Beskrivelse

Galleri | Slideshow | Kort | Video

Nakke-halvøen er et område der ligger ved Isefjorden mellem Rørvig og Nykøbing Sj. Landskabet i Nakke er primært landbrug dvs. åbent terræn med marker, men der findes også skov samt sommerhusområde. Nakke Land er betegnelsen for området syd for Nakke landsby samt området langs Nakke Nord, og det åbne landskab byder på nogle dejlige ture, fx kan du køre rundt i landskabet ad veje som går i en hestesko og dermed komme retur til udgangspunktet. På denne tur ad Nakke Østvej eller Nakke Vestvej kan du løbende få kig til fjorden og særlig i østlig retning er der flot udsigt over vandet. Du kan undervejs besøge Nakkehage som er det østlige punkt på Nakke-halvøen, og som har et større areal med sommerhuse. Selve Nakkehage ved fjorden er utrolig smuk og der er P-plads samt bænke og borde derude, ligesom muligheden for at bade foreligger. Nakke Land har en del smukke og idylliske landejendomme langs vejene samt inde i landskabet, med tilhørende hyggelige gamle haver. Pga. de åbne arealer ved markerne, kan der være en frisk vind, hvilket også udnyttes med en stor vindmølle i området. Lige syd for Nakke landsby ligger Nakke Skov som blev plantet i 1990'erne, og derfor er en meget ung skov men med mange spændende oplevelser og vandreruter, bl.a. kan du se Mårbjerg der med sine 28 meter o.h. er det højeste sted på Nakke-halvøen.

Et andet spændende område er Hov Vig som du kan køre til ad Hovvigvej. Hele arealet er et fredet vildt- og fuglereservat og du kan gå eller cykle på afmærkede stier i området. Der er P-plads hvis du kommer kørende fra Nakke. Længere syd på ad Nakke Vestvej kan du via Rishøjvej få adgang til den sydvestlige del af Nakke-halvøen, med flot udsigt over fjorden, og du kan via den stenede strand vandre til Hov Vig. På den anden side af Nakke landsby - Nakke Nord vejen, passerer du den gamle “Andefarm” hvor der hvert år i sæsonen sælges flotte juletræer. Glem ikke at besøge det betagende Skredbjerg lidt nordøst for Nakke landsby hvortil du kan cykle eller gå. Nakke Land kan køres rundt i bil via Søndervangsvej eller Nakke Nord til Nakke landsby, hvorfra der kan køres i en hestesko rundt på halv-øen enten via Nakke Vestvej eller Nakke Østvej. En del af landskabet på Nakke passeres også hvis du benytter ruten mellem Rørvig Havn og Kongsøre Skov,
som er nærmere beskrevet af Skov- og Naturstyrelsen.





Klik for at se hvilke lande folk kommer fra                Rørvig.net på Facebook                 Opdateringer                Del på Facebook



| Blog | Partner sites | Kontakt | Tilføj link | Tilføj billede | Link & Banner | Rørvig.net | Om Rørvig.net | Sitemap | Bliv link partner | Gæstebog |

Copyright © 2009-2010 Rørvig.net   Alle rettigheder forbeholdes   Disclaimer   website udviklet af   objektorienteret.dk

[Valid RSS] [Valid CSS 2.0] [Valid XHTML 1.1] [Se vores nyheder og opdateringer via RSS feeds] Beskyttet af Copyscape DMCA Infringement Checker