|
|
Om Rørvig.net |
Hvad er Rørvig.net?
- Et website der primært vha. tekst (beskrivelser) og billeder forsøger at give et indblik i Rørvig og omegns flotte natur og dejlige miljø. Hjemmesiden benytter også slideshows for at udtrykke billederne mere levende, ligesom geografiske kort bruges til hurtigt og tydeligt at vise brugeren hvilket område (omegn) der behandles. I beskrivelser benyttes link til yderligere informationer om specifikke emner.
Hvordan er Rørvig.net?
- Hjemmesiden er delt op i kategorier med lokationer (omegne) samt link til forskellige websites der relaterer til Rørvig. Hver omegn har tilknyttet en beskrivelse, billedgalleri, slideshow samt geografisk kort. Den pågældende omegn bliver således belyst fra flere vinkler, og med mulighed for at brugeren selv vælger en tilgang der findes interessant. Endvidere opbygges link til sider med billeder og beskrivelser af lokale begivenheder og arrangementer der fornøjer både lokale og turister.
Hvilken geografi behandler Rørvig.net?
- Med udgangspunkt i Rørvig by og omegn (Rørvig-halvøen) er der også tekst- og billedmateriale for Nakke-halvøen og Hov Vig samt Sandflugtsplantagen og stranden fra Dybesø til Klitborg Plantage.
Hvorfor Rørvig.net?
- Hjemmesiden skal ses som et supplement til de allerede eksisterende og udmærkede websider der findes om Rørvig. Dette site viser bare naturen og historien på en anden måde, og vil i sit billedmateriale måske gå lidt mere i dybden end andre gode sider. Websitet er forhåbentlig en god indgangsvinkel til Rørvig både for naturelskere, turister samt lokale der alle ønsker god information kombineret med et rigt indhold af billeder, krydret med geografiske kort og beskrivende slides.
Hvor er Rørvig.net?
- Aktiviteterne er kun af virtuel karakter, og hjemmesiden er derfor eneste aktiv for navnet Rørvig.net. Der er ikke noget kontor eller andre fysiske rammer for websiden der hostes i - (nej ikke Rørvig!) - men hhv. Atlanta (tekst) og Los Angeles (billeder), USA.
Hvem står bag Rørvig.net?
- Siden er udviklet og vedligeholdes af webmaster René Kragh, 35 år, uddannet datamatiker og som selv er født og opvokset i Rørvig. Websitet er et resultat af fritidsinteresserne - natur, fotografering og IT.
Hvornår startede Rørvig.net?
- Websitet er startet op i foråret 2009 og fortsætter kontinuerligt udbygningen med nye link og billeder.
|
|
Hvis du mener at finde tekst der er mangelfuld, misvisende eller direkte forkert, - billeder hvor private forhold er krænket, billeder med ophavsret eller andre fejl med materialet her på sitet, venligst kontakt os. Vi vil hurtigst muligt følge op på din henvendelse og rette op på evt. problemer. På forhånd tak og god fornøjelse med dit besøg på Rørvig.net :-)
|
|
|